Ideen til at lave krammekors kom efter en tur til Lund, hvor indkøbet af et lille lakeret kors i den store boghandel i Domkirkeforum satte tankerne i gang.

Fornemmelsen af at kramme en lille ting i lommen, kan lede tankerne hen mod en strandtur hvor en glat sten finder vej ned i lommen. Eller et lille stykke træ, en kastanje eller et agern. Afstresning, fornemmelsen af at have fat i noget – noget rart for en urolig hånd.

At være i gang med noget, at have noget mellem hænderne, har altid været en del af mit liv. En blyant, en pensel eller en kniv, noget som kan give ideerne form. Jeg ser det som et makkerskab mellem tanker og følelser.

De første krammekors, som stadig laves, er små håndrette kors i mange forskellige træsorter. Formen bliver bestemt af træet, årene eller farverne – måske taler træet til os, inspirerer os til noget. Det er blevet til langt over 200 forskellige krammekors.

I forbindelse med mit kirketjenerjob i Messiaskirken i Charlottenlund kom ideen til at lave krammekors til konfirmanderne. Et groft udsavet kors i krydsfiner, som de unge mennesker selv skal slibe kanterne af, så det bliver rart at have i lommen eller blot i hånden.
​
At slibe det lille kors er en måde for konfirmanderne at tænke over og tale om kristendommens største symbol. Hvor meget kant korset skal have eller hvor blødt det skal være, bestemmer man selv.