HYGILD.DK

microstøberiet

Billedet viser de skønne vinduer i microstøberiet
  • ler
  • og lidt mere
    • urner og gravsten >
      • at vælge
      • fra ide til i dag
      • gravsten
      • 3D-printede emner
      • Børnetjenesten 2020-2021
    • Mine tegninger
    • 1000 stjerner
    • Krammekors
  • Webshop
  • om leif hygild
  • kontaktoplysninger

Et usædvanligt værksted

Microstøberiet er mit lille værksted, hvor jeg støber porcelæn, modellere eksperimenterer med materialer og ideer. Værkstedet ligger i det gamle kapel i Messiaskirken i Charlottenlund. Det er et lille værksted som i bund og grund består af tre borde. Min lille ovn står i cykelskuret og vandet bliver tappet fra en vandhane ude i gården. På denne side vil jeg vise nogle af min keramik som er blevet til i de hyggelige og specielle omgivelser.

Noget af det som står på hylderne

I værkstedet har jeg for det mest altid nogle kopper, vaser og lågkrukker stående. Men du er altid velkommen til at ringe til mig, hvis du har et specifikt ønske eller et spørgsmål om noget af min keramik. 

Bordsmykker

Alle ved jo at striber slanker, så derfor har jeg kastet mig over dem. Stribede sten var et supplement til mine andre produkter som jeg solgte på Kunsthåndværkermarkedet på Vor Frue Plads igennem flere år. Ideen har grebet om sig og nu ligger der flere "bordsmykker" eller porcelænsfigurer og pynter i værkstedet. Det er en hyggeligt at arbejde med de små bøde former og se hvordan de stingente striber ændrer karakter.

En morter til mor

Min gode ven Niklas kom en dag på besøg i værkstedet og havde et ønske med. Han ville gerne forære sin mor en morter i fødselsdagsgave. Så gik vi igang med blyant og et stykke A4 for at komme på en ide. Det blev meget hurtigt en sjov og udfordrende opgave. En morter let som en blomst og samtidig et redskab til at knuse/støde krydderier i. Jeg har efterfølgende forsøgt at lave nogle flere, men at arbejde porcelæn i fast form er svært...

Skulpturprojekt til et plejehjem

Jeg har lavet en række skulpturer til haven på plejecentret Byageren i Nærum. Et projekt med fem objekter som foruden at hygge i haven også skal være en mulighed for oplevelse og samtale for beboere og gæster. På hver objekt sidder en qr-kode som henviser til en hjemmeside med lidt tekst, billeder og et par spørgsmål som kan starte en lille samtale om objektet. Herunder er billeder af mit arbejde i microstøberiet og hvis du vil læse mere om projektet så tryk på dette link.

Til bords med Gud

Hjemmeberettelses sæt... et noget gammeldags begreb. Men hvis man ønsker at modtage nadver i sit hjem eller på hospital, så kan præsten også være behjælpelig med det. Jeg har lavet et sæt til Messiaskirkens præst og et større sæt til et af det lokale plejecentre i Gentofte kommune. Et sæt består af en kande til vin, en disk (tallerken) til oblater og særkalke (bægere) til at drikke vinen af .
  • ler
  • og lidt mere
    • urner og gravsten >
      • at vælge
      • fra ide til i dag
      • gravsten
      • 3D-printede emner
      • Børnetjenesten 2020-2021
    • Mine tegninger
    • 1000 stjerner
    • Krammekors
  • Webshop
  • om leif hygild
  • kontaktoplysninger