Når jeg snitte mine små krammekors, er mit værksted der hvor jeg er. I stuen derhjemme, i en pause i Messiaskirkens lille have, på en vandretur med Lars eller på stranden i Skodsborg eller Helsingborg. Jeg har næsten altid et par groft tilsavede kors i min rygsæk og min snittekniv nederst i den. Det er en skøn ting at arbejde med de små kors i de meget forskellige “værksteder”, opmærksomheden på træet, farves altid af det scenarium jeg befinder mig i. Selv om det er den samme form, den samme størrelse mere eller mindre, så bliver jeg ved med at se noget nyt i de små kors.